Skal dit arrangement i kalenderen, skriv til: skrivtil@åbyhøjfællesråd.dk
Gl. Åby Kirke med Özlem Cekic: Hvordan kan vi bygge bro mellem befolkningsgrupper? Refleksion over integration, befolkningsgrupper og mønsterbrydere.
oktober 1 @ 19:00 - 21:00
Hvordan kan vi bygge bro mellem befolkningsgrupper? Refleksion over integration, befolkningsgrupper og mønsterbrydere.
Danmark og verden omkring os oplever en massiv flygtningestrøm, og antallet af nydanskere i Danmark stiger. Der er derfor som aldrig før brug for en fælles referenceramme og for at skabe forståelse på tværs af forskelligheder. Özlems velkendte brobygger-motto lyder, er der trods forskelligheder er mere, der binder os sammen, end der skiller os ad.
Med dét udgangspunkt har Özlem Cekic inviteret sig selv hjem til en lang række forskellige danskere – både folk hun var enige med, og folk hun var rygende uenig med. Hun kalder det dialogkaffe, hvor formålet ikke er at overbevise, men at lytte, forstå, skabe dialog og finde frem til fælles løsninger og en fælles forståelse for hinanden. Med sin dialogkaffe har Özlem besøgt forskellige grupper af troende – kristne, jøder, muslimer, ateister m.fl. – i håb om, at de i fællesskab kan bygge broer frem for at grave grøfter. Med udgangspunkt i sine erfaringer kommer hun med oplæg til debat. Og så kommer Özlem Cekic også med et bud på hvad man selv kan gøre for at række hånden ud til de mennesker, man måske tror man intet har til fælles med.
Özlem Cekic er en eftertragtet foredragsholder. Som tidligere politiker, sygeplejerske og mønsterbryder leverer Özlem Cekic skarpe budskaber, der får deltagerne til at reflektere og handle.
Pris: 100 kr./stud. 50 kr. Billetter kan købes fra 1. september. Nærmere oplysninger hos Ulla Holmgaard, tlf 51 17 27 50