….altså opbevaring af stænger og flag                                                                                Da Flagalleen blev genetableret i 2000, blev der lavet en aftale med Sparekassen Kronjylland om, at Flagalleens 154 stænger og flag kunne opbevares i et par garager, som stod ubenyttet hen.

Sparekassen havde netop etableret sig i Åbyhøj med en ny filial i Den Gamle Politistation på  Åbyhøj Torv.

Denne placering midt i Åbyhøj var unik for os, når stænger og flag skulle opsættes og hejses på den næsten 2 kilometer lange rute ad Silkeborgvej.

Sparekassen lukkede filialen i 2009 og ejendommen blev udlejet til andet formål.

I 2012 skulle en ny lejer bruge garagerne og Flagalleen måtte finde et nyt “hjem”.

Der blev da indgået en aftale med Preben Thomsen om leje af en garage på Silkeborgvej 323. 

Vi er meget taknemmelige for, at have haft dette lejemål og hjælp fra en “gammel” Åbyhøjer.

Men nu flytter Flagalleen altså “hjem igen”, da vi har indgået en aftale med nuværende ejer/lejer af

Den Gamle Politistation om garagerne.

Der er samtidig plads nok til at anvende garagerne ifm. Torvedagene og der opnåes en væsentlig tidsmæssig besparelse.

Husk – vi kan sagtens bruge flere støttemedlemmer – se under fanen, Flagalleen.

Niels Jørgen Højsgaard

PS:

Flagalleen hejses på følgende dage i 2020.

Skolernes konfirmationsdage 25. april, 8. og 9. maj

Grundlovsdag 5. juni

Valdemarsdag 15. juni

Torvedag 15. august