Skal dit arrangement i kalenderen, skriv til: skrivtil@åbyhøjfællesråd.dk
Denne begivenhed er allerede afholdt.
Sogneeftermiddag: “Julefortællinger fra Norden”
11. december 2019 @ 14:00 - 16:00
Denne eftermiddag skal vi lytte til dejlige fortællinger fra nogle af vore store, nordiske forfattere, fortalt af dramaturg og fortæller, Lisbeth Weitemeyer.
Vi skal tilbage i tiden, hvor sneen knitrede under kanens meder, og julebagningen begyndte allerede i november. I Sønderjylland er Tine med til juleforberedelserne i Herman Bangs roman ”Tine” og i H. C. Andersens ”Grantræet” følger vi træets liv fra det lille utålmodige træ i skoven til det vissent og brugt knitrer under komfuret i køkkenet. Selma Lagerlöf skrev sine ”Julelegender” og J. Krohn skrev sin ”Peters Jul”, der kan være med til at bringe julen ind i vore hjerter sammen med nogle af julens dejlige sange.