Skal dit arrangement i kalenderen, skriv til: skrivtil@åbyhøjfællesråd.dk
Sogneeftermiddag – mit dobbeltliv
13. marts 2024 @ 14:00 - 16:00
Mit dobbeltliv
Hans Petersen er tidligere chefredaktør på Århus Stiftstidende og Superligatræner i AGF.
Journalistikken bremsede en lovende fodboldkarriere, men fodbolden betød meget for livet som journalist.
Han har levet et liv med fart på i en stor familie og med interesse for kunst, har skrevet bøger og opfundet en selvtænkende fodbold.
Den nu 77-årige århusianer voksede op i en boligblok på Silkeborgvej i de første 12 år, derefter i en blok på Viborgvej i Hasle og bor nu på 46. år i Mårslet.
Hans Petersen fortæller om tiden efter Anden Verdenskrigs slutning, om de store årgange med masser af børn i boligkarreerne med de små lejligheder i Aarhus. Om hvordan økonomien blev bedre, så vi brugte uhæmmet og slog klimaet ihjel. Om at begynde i en ren drengeskole og hvad køn siden er blevet til.
Praktisk om sogneeftermiddage i Åby Sogn:
Velkommen fra kl. 14 – 16
i Åby Sognegård, C. A. Thyregods Vej 47 – 49.
I løbet af eftermiddagen serveres kaffe m. brød, og vi synger fællessange undervejs og slutter med Fadervor.
Pris for sogneeftermiddag med kaffebord: kr. 30,00.
Gangbesværede kan bestille kirkebil hos kirkekontoret tlf. 86157801 eller e-mail aaby.sognaarhus@km.dk. senest samme dag kl. 11.00.
Sogneeftermiddagene arrangeres af Åby Sogn i et samarbejde mellem frivillige og ansatte.
Karen Sørensen, Anni Køhler, Karin Thomsen,
Gertrud Kristensen, Inger Johansen
Kirke- og kulturmedarbejder,
Ulla Holmgaard, tlf. 5117 2750, e-mail: uh@aaby-sogn.dk