Skal dit arrangement i kalenderen, skriv til: skrivtil@åbyhøjfællesråd.dk
Sogneeftermiddag: “Naturens skønhed trækker himlen ned til os!”
9. oktober 2019 @ 8:00 - 17:00
Billedkunstner Simon Aaen har udsmykket 4 kirker og 16 sognegårde, også Åby Sognegård, og er dermed en af landets yngste kirkekunstnere.
Simon Aaen vil fortælle om sit arbejde og give os et indblik i vejen fra inspiration til det færdige værk, om maleteknikken med de mange lag maling, der giver værkerne en opleves af at være i konstant bevægelse og samtidig indbyder til ro og fordybelse.
I de religiøse motiver er der plads til både tro og tvivl, og udtrykket balancerer mellem det konkrete og det abstrakte, altså det Sete og det Usete. Simons arbejdsområde er Troen og Naturen. Man bliver som beskuer trukket ind i kunstnerens billedunivers og får lyst til at bruge sin egen fantasi og fordybe sig i værkerne.