Blog

Fællesrådet har besluttet af udarbejde en folder/pjece, der fortæller tilflyttere, hvad Åbyhøj kan byde på. VelkommenTilAabyhoej

– den har brug for økonomisk støtte til opsætning og vedligeholdelse for at kunne bevares.

Du kan blive støttemedlem med en årlig betaling kr. 100,00. Du er velkommen til at betale mere hvis du ønsker dette – vi kan sagtens bruge pengene. Du kan også blot lave en indbetaling på det du synes.

Du skal overføre til vores konto i Danske Bank Reg. nr. 1551 – konto “4020391162” med dit mobilnummer som tekst når du indbetaler som støttemedlem ellers ingen tekst. Dit navn mv. får vi automatisk. 

Du kan også købe din ”egen” flagstang for kr. 2.000,00. Der er stadig nogle få stænger tilbage. Flagstangen monteres med en navneplade.

Flagalleen opsættes ved alle konfirmationsdage, Valdemarsdag, Grundlovsdag samt Torvedagen den 3. lørdag i august måned samt når nogle betaler for opsætning på andre dage, jf. nedenfor.

TIP: Se flagdagene i vores kalender!

Lidt Historie og facts:

Flagalleen er etableret i 1956 og lå i forfald i 1998 da Frisør Jens igangsatte forskellige aktiviteter med, at få skaffet de nødvendige penge til, at få Flagalleen på fuld højde med 154 nye stænger og flag inden 50 års jubilæet i 2006.

Der var et delmål på 100 stænger i 2002, hvor Åbyhøj kunne fejre 100 års fødselsdag.

Det lykkedes med hans ihærdige indsats og kreative initiativer og ikke mindst med baggrund i den økonomiske støtte og opbakning fra Åbyhøj’erne og byens handlende og virksomheder. Man kunne blandt andet købe sin ”egen” Flagstang med navneplade, der blev solgt 100-års jubilæumsglas (ÅbyhøjGlas), lightere mv.

Jubilæet i 1956 blev afholdt med et brag af en gratis fest hvorfra kan nævnes at Dannebrog dalede ned fra himlen med en faldskærmsudspringer, kanonsalut fra H.C. Andersens Fyrværkerifabrik, alle 154 flag blev hejst samtidig, gratis morgenbord  og meget mere.

Vi kan takke Frisør Jens for hans initiativer.

Flagalleen blev engang udråbt til Danmarks længste – det er dog ikke længere helt sandt – men set med vore øjne er det  Danmarks smukkeste Flagalle.

Åbyhøj-Borgernes Flagalle ( Flagalleen i Åbyhøj ) tilhører alle Åbyhøj’er og den daglige drift varetages i dag Åby-Åbyhøj Fællesråd og opsætningen foretages af Brydeklubben Thrott.

Du kan også markere din fødselsdag, jubilæum mv.  ved at få Flagalleen sat op. Du skal betale kr. 4.000,00 for opsætningen når du er støttemedlem – ellers er prisen kr. 4.500,00. Flagalleen kan også opsættes delvist til reduceret pris efter aftale. F.eks ved Kirken ifm. bryllup. Opsætning er dog betinget af, at vi kan skaffe mandskab.

Økonomisk nyder Flagalleen uvurderlig støtte fra Åby Sogns støtteforening.

Du kan kontakte Niels Jørgen Højsgaard på telefon 22324731 eller mail niels.hojsgaard@gmail.com for nærmere oplysninger.

Til trods for mange protester fra borgere og interesseorganisationer – samt 9 fællesråd i Aarhus – blev Systematics 15 etagers højhus godkendt i byrådet. Der mangler dog stadig en godkendelse fra Naturstyrelsen – byggeriet overskrider nemlig å-beskyttelseslinjen…… fortsættelse følger

Herunder finder du essencen af idéerne fra de 4 workshops på borgermødet. Idéerne vil indgå som en del af en helhedsplan om Åbyhøj og Silkeborgvej. Både Århus Kommune og Åbyhøj Fællesråd takker for indsatsen – den er uvurderlig!

Revitalisering af Silkeborgvej, Åbyhøj.

Workshop 1 – Centerområdets egenart. 

Tovholdere: Mette Steenslund og Steen Gissel.

• Åbyhøj er ’en by i byen’.
• Åbyhøjs egenart bærer præg af en blanding af villaer og etagebebyggelse. Med udgangspunkt i en bevarelse af egenarten og respekt for de eksisterende bygningshøjder, er der intet til hinder for en yderligere fortætning af centerområdet.
• Byrumsinventar af mere permanent karakter og kvalitet, ville kunne understøtte centerområdet som samlingssted.
• Centerområdet adskilles på midten af Silkeborgvej, i fremtiden skal aksen på tværs prioriteres. Her er der fokus på biblioteksparken og parken syd for Silkeborgvej.
• Der kunne være basis for et nyt torv ved Lindberg optik, hvor hallen over tid kunne ibrugtages til lokale markeder og som omdrejningspunkt for begivenheder.
• Beboerorienterede tiltag skal prioriteres i fremtiden, for at fremme det gode bo-liv. Heriblandt kunne legeplads, bagsiden af Kvickly-bygningen og Lindberg-hallen komme i betragtning.
• Suppl: Parkeringsmuligheder er en udfordring, en løsning kunne fx. være ved de Lindes bygning (hos Lindberg) var oppe at vende som en mulighed.

Workshop 2 – Kvickly-grunden. 

Tovholdere: Karin Linneberg Bæk og Torben Fladeland Iversen.

• Kvickly-grunden har på nuværende tidspunkt større betydning for Åbyhøj end torvet. Her mødes borgere.
• I fremtiden skal der prioriteres bedre rammer for det uformelle møde mellem borgere. Her er det vigtigt at anskue grunden som en helhed på tværs af Silkeborgvej.
• Området hænger sammen med parken og den tværgående forbindelse gennem Åbyhøj. Der skal arbejdes for større sammenhæng.

Væsentlige bygninger, som skal understøttes er Kvickly, Rema, Netto, bibliotek, plejecenter, Elværk og lægehus samt idrætsaktiviteter i parken.

• Færre biler på terræn i fremtiden, vil give plads til flere muligheder for børn og unge. Der skal være mere liv om aftenen i området.
• Flere ’åndehuller’ i byen med vel-skalerede byrum og aktive stueetager.
• Udnyt udsigten over Ådalen, ved evt. at bygge ovenpå Kvickly-bygningen.

Centralt byrum og mødesteder

• Torvet er småt, men Kvickly området er større, og det vigtigste område i Åbyhøj.
• Kvickly kaldes ”Katedralen”. Hvis man keder sig i sommerferien kan man altid gå i Kvickly, sådan skrev et 12 års barn i en skoleopgave til sin lærer.
• Jo flere service ting omkring dette centrale sted jo bedre. Derfor er Kvickly, Netto og Rema 1000, biblioteket og elværket vigtige omdrejningspunkter. Strækningen herfra og til torvet er mindre væsentlig i nogle borgeres øjne. Det er alligevel svært at få specialbutikker langs strækningen. Spørgsmålet ”hvad nu, hvis Kvickly forsvinder eller rives” blev fejet af bordet. Det er utænkeligt og blev udtrykt ”I må for guds skyld ikke fjerne den bedste butik.”
• Byrummet skal også være åbent og særligt i bunden så man kan se p-pladsen. Hvis man ikke ser den, så tiltrækker Kvickly ikke mange, og butikken er væsentlig.
• Byrummet ved Kvickly skal ses i sammenhæng med den rytme, som er langs Silkeborgvej og skal ses sammen med andre byrum som visuelle brud og oplevelser i en lang og monoton facaderække.

Formelle og uformelle mødesteder og sammenhænge på tværs

• Steder, hvor man kan mødes bør være centrale i planlægningen.
• Åbyhøj mangler mødesteder, hvor især unge mennesker kan samles.
• Der skal være aktiviteter for unge også i byens rum og med en betragtning på kvalitet.
• Byrådet siger, at når vi gør noget for byen, skal byrummene tænkes ind. Dette vakte bred opbakning.
• En tunnel, som forbinder parken er et stort ønske. Borgerne ønskede at skyde på ideer uden at de skal realitetstestes. En oplyste om muligheden for at tænke flere projekter sammen og dermed realisere tunnelen.
• Man skulle gøre noget for at få de vigtige bygninger og funktioner til at hænge sammen. Det kan også være med grønne overgange og flere træer, som inviterer til at man kan krydse vejen.
• Kan man åbne arealet op f.eks. kan Kvickly åbnes op, så vil der opstå en bevægelse fra bibliotek gennem Kvickly og til Elværket. Det vil være super og understøtte områdets sammenhængskraft fra bibliotek til elværk over Kvickly og centerområdet.
• Kvickly området skal tænkes ind i en større sammenhæng med parken, bibliotek, medborgerhus
• Parken skal være tværgående.
• Hele Kvickly området skal planlægges.
• Det vil være super, hvis man kan få en stærkere forbindelse til parken og til biblioteket.
• Belægning er væsentlig, og bænke indbyder til at sætte sig. Stier skal kunne bruges af alle.
• Kan regnvand bidrage positivt.

Liv om aftenen og en blandet by

• Der er ingen aktiviteter om aftenen også selvom biblioteket bliver brugt i denne periode. At kunne bruge biblioteket om aftenen og i weekenden er en fantastisk ordning.
• Kan man lave en aktivitetsbane fra bunden af parken og hele vejen op. Der kunne f.eks. være en klatrevæg langs Kvicklys facade. Kan der indrettes nogle siddepladser op steder, hvor det er interessant at opholde sig.
• Vi bor i Åbyhøj, og vi vil gerne møde hinanden.
• Vi vil fortsat være et blandet bysamfund med plads til alle mennesker. Den dynamik er væsentlig i forhold til både byliv og fællesskab.

Pladsens fysik, skala højde m.m.

• Byggeri skal være åbent i bunden, så man kan se p-pladsen, Hvis man ikke kan se den, så tiltrækker Kvickly ikke mange.
• Der skal være et byrum.
• Der kan bygges ovenpå Kvickly.
• Terrænet er væsentligt. Hvis man bygger højere på nordsiden end sydsiden, vil bygningen ”fange” lys til gaden.
• Hvis der er udvalgsvarer i mindre butikker, café og lignende i stuetager vil det være fint.
• Det vil være fint at komme under en bygning, men også at etablere et byrum.
• Skalaen skal passe til Åbyhøj og hænge sammen med byområdet. Der skal ryddes op og ikke bygges flere mastodonter, som skalamæssigt bryder med ”det provinsielle udtryk”.
• Sammenhæng i materialer og tagformer er væsentlig. Hjørnet er væsentligt men ikke så det formes af bebyggelse. Der skal være luft.
• Der skal arbejdes for åbenhed mod parken
• Kvickly skal også ses i sammenhæng med apotek og værtshus.

Få bilerne under jorden

• Så vi kan lave grønne områder, som kan samle folk
• Af hensyn til Kvickly skal noget parkering være på terræn. Derudover kan noget være under jorden, så der er plads til at mødes.

Udsigt

• Udsigten blev berørt. Her er borgerne oplyst, at udsigt ikke er beskyttet ret i Aarhus Kommune.
• Udsigtskiler er væsentlige, så man som borger i Åbyhøj kan fornemme lokalsamfundets lokalisering på en dalskråning.

I planlægningen langs Søren Frichs Vej var der fokus på ikke at lukke af. Udsigtskilerne var fornuftige.

Workshop 3 – Helhedsbetragtninger på Silkeborgvej. 

Tovholdere: Jesper Frandsen, Anders Precht Jensen og Finn Nielsen.

• Generelt ønskes en fredeliggørelse af Silkeborgvej, med en betydelig fartnedsættelse. I fremtiden ses gerne en yderligere orientering af bebyggelsen mod vejen. Derfor skal der også tænkes kantzoner, skiltepolitik, belægninger og varierende gadeprofiler, ikke kun midterrabat.
• Bevaring af relevante bygninger og variation af bygninger.
• Yderligere sammenhæng på tværs af Silkeborgvej for fodgængere.
• Grøn struktur på langs og på tværs af Silkeborgvej skal understøttes og videreudvikles fremover.
• En strategi for blandede naboskaber og nybyg skal medfinansiere ’nedbygningen’ af Silkeborgvej som indfaldsvej.
• De omkringliggende boligveje kan ikke løfte yderligere trafik.

Workshop 4 – Borgerinvolvering og medborgerskab i Åbyhøj. 

Tovholdere: Anders Boisen, Rikke Edberg og Kasper Møller.

• Bibliotekets Redning: har givet sammenhold og identitet. Biblioteket som velkendt mødested. Et sted, man kommer – det lokale tingsted.
• Åbenhed ift. nye tilflyttere: behov for bedre kommunikation om, hvad der foregår. FX via Facebook. ”Fællesskaberne opstår, når kommunikationen er god”. Her påtager fællesrådet og ’Aktiv Åby’ sig gerne en rolle.
• Gamle sociale traditioner, men i nye bygninger? Lokalt fællesskab.
• Der kan bygges på eksisterende aktiviteter lokalt, f.eks. fællesspisning m forskellige temaer (På Elværket).
• Generelt et stort borgerengagement i Åbyhøj. Megen social kapital, pensionister er en potentiel stor, frivillig ressource. De yngre generationer/ borgere i Åbyhøj er vigtige at få involveret nu og i fremtiden.

• Deleøkonomi: flere går fx sammen om at drive lokalt erhverv. Dialog med Handelstandsforeningen/kommunen.
• Kommunen kan give gode rammer for at lokale erhvervsdrivende kan få et lokale at starte op fra. Mere liv i hovedgaden.
• Mange kunstnere i Åbyhøj, potentiale for lokalt erhvervsliv
• Arbejdsgrupper vedr. temaer som motiverer folk til at bidrage, koordineret af fællesrådet.
• Tryghed og trafik. Kan noget trafik omdirigeres til S. Frichsvej?
• Nye steder i området, kunne fungere som borgerdrevne initiativer – Byhaver, dyreparker og samlingssteder.
• Genvinde Kvickly-området, parkerede biler skæmmer. Borgerne ser dette som sidste sted at kæmpe for. Øvre del af Åbyhøj kan bindes bedre sammen med nedre del. Her nævnes igen en tunnel under Silkeborgvej. Meget mennesketrafik og ruteforbindelser som kunne få en bedre passage og binde denne del af bydelen sammen.