Skal dit arrangement i kalenderen, skriv til: skrivtil@åbyhøjfællesråd.dk

Indlæser Begivenheder

En langsom rejse fra Esbjerg til Rom

Mette og Poul Nørup, tidl. organist og lærer viser billeder og fortæller om turen og ”Den Evige Stad”

Cykelturen begynder i Esbjerg og går via Bremen langs Weser-Radweg til Hann. Münden ved Kassel. Herefter med den smukke Romantische Strasse til Donauwörth, der var Romerrigets nordlige grænse. Nu følger vi den gamle hærvej, Via Claudia Augusta, over Alperne. Vejen blev anlagt til militære formål af Kejser Claudius 46-47 e.Kr. Efter ”klatreturen” over Alperne cykler vi på Po-Sletten gennem Toscana til Trasimenersøen i Umbrien, hvor Hannibal med sine krigselefanter 217 f.Kr. lokkede romerne i et baghold under den 2. Puniske Krig. De sidste ca. 200 km følger vi en vej, der fører os direkte til Vatikanstaten og Peterspladsen, hvor cykelturen slutter.

Praktisk om sogneeftermiddage i Åby Sogn:

Velkommen fra kl. 14 – 16 i Åby Sognegård, C. A. Thyregods Vej 47 – 49.

I løbet af eftermiddagen serveres kaffe m. brød, og vi synger fællessange undervejs og slutter med Fadervor.

Pris for sogneeftermiddag med kaffebord: kr. 30,00.

Gangbesværede kan bestille kirkebil hos kirkekontoret tlf. 86157801 eller e-mail aaby.sognaarhus@km.dk. senest samme dag kl. 11.00.

Det gælder også, hvis du ikke selv har mulighed for at komme til Gellerup Kirke den 9. oktober.

Sogneeftermiddagene arrangeres af Åby Sogn i et samarbejde mellem frivillige og ansatte.

Karen Sørensen, Anni Køhler, Karin Thomsen,
Gertrud Kristensen, Inger Johansen

Kirke- og kulturmedarbejder, Ulla Holmgaard, tlf. 5117 2750, e-mail: uh@aaby-sogn.dk

Del denne nyhed! Vælg din platform!