– den har brug for økonomisk støtte til opsætning og vedligeholdelse for at kunne bevares.

Du kan blive støttemedlem med en årlig betaling kr. 100,00. Du er velkommen til at betale mere hvis du ønsker dette – vi kan sagtens bruge pengene. Du kan også blot lave en indbetaling på det du synes.

Du skal overføre til vores konto i Danske Bank Reg. nr. 1551 – konto “4020391162” med dit mobilnummer som tekst når du indbetaler som støttemedlem ellers ingen tekst. Dit navn mv. får vi automatisk. 

Du kan også købe din ”egen” flagstang for kr. 2.000,00. Der er stadig nogle få stænger tilbage. Flagstangen monteres med en navneplade.

Flagalleen opsættes ved alle konfirmationsdage, Valdemarsdag, Grundlovsdag samt Torvedagen den 3. lørdag i august måned samt når nogle betaler for opsætning på andre dage, jf. nedenfor.

TIP: Se flagdagene i vores kalender!

 

Lidt Historie og facts:

Flagalleen er etableret i 1956 og lå i forfald i 1998 da Frisør Jens igangsatte forskellige aktiviteter med, at få skaffet de nødvendige penge til, at få Flagalleen på fuld højde med 154 nye stænger og flag inden 50 års jubilæet i 2006.

Der var et delmål på 100 stænger i 2002, hvor Åbyhøj kunne fejre 100 års fødselsdag.

Det lykkedes med hans ihærdige indsats og kreative initiativer og ikke mindst med baggrund i den økonomiske støtte og opbakning fra Åbyhøj’erne og byens handlende og virksomheder. Man kunne blandt andet købe sin ”egen” Flagstang med navneplade, der blev solgt 100-års jubilæumsglas (ÅbyhøjGlas), lightere mv.

Jubilæet i 1956 blev afholdt med et brag af en gratis fest hvorfra kan nævnes at Dannebrog dalede ned fra himlen med en faldskærmsudspringer, kanonsalut fra H.C. Andersens Fyrværkerifabrik, alle 154 flag blev hejst samtidig, gratis morgenbord  og meget mere.

Vi kan takke Frisør Jens for hans initiativer.

Flagalleen blev engang udråbt til Danmarks længste – det er dog ikke længere helt sandt – men set med vore øjne er det  Danmarks smukkeste Flagalle.

Åbyhøj-Borgernes Flagalle ( Flagalleen i Åbyhøj ) tilhører alle Åbyhøj’er og den daglige drift varetages i dag Åby-Åbyhøj Fællesråd og opsætningen foretages af Brydeklubben Thrott.

Du kan også markere din fødselsdag, jubilæum mv.  ved at få Flagalleen sat op. Du skal betale kr. 4.000,00 for opsætningen når du er støttemedlem – ellers er prisen kr. 4.500,00. Flagalleen kan også opsættes delvist til reduceret pris efter aftale. F.eks ved Kirken ifm. bryllup. Opsætning er dog betinget af, at vi kan skaffe mandskab.

Økonomisk nyder Flagalleen uvurderlig støtte fra Åby Sogns støtteforening.

Du kan kontakte Niels Jørgen Højsgaard på telefon 22324731 eller mail niels.hojsgaard@gmail.com for nærmere oplysninger.